Ledighed

I 2018 var gennemsnitligt 1.582 personer registreret ledige pr. måned. Det svarer til 5,8 pct. af den samlede arbejdsstyrke, jf. oversigt 1.1. Set i forhold til 2017 er den månedlige ledighed faldet med 276 personer svarende til et fald på 14,9 pct.

 

Oversigt 1.1 Ledighed og ledighedsprocent fordelt på bosted og køn

 

Ledighed

Ledighedsprocent

 

2014

2015

2016

2017

2018

2014

2015

2016

2017

2018

 

Personer

Pct.

Alle ........

2.754

2.438

1.971

1.858

1.582

10,3

9,1

7,3

6,8

5,8

Byer........

2.340

2.048

1.641

1.521

1.283

10,0

8,8

7,0

6,4

5,4

Bygder m.m..

414

390

330

337

298

12,1

11,3

9,6

10,0

9,0

Mænd......

1.506

1.312

1.049

1.009

846

10,3

8,9

7,1

6,8

5,7

Kvinder.....

1.248

1.126

923

849

736

10,3

9,3

7,6

6,9

5,9

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDLED3 og http://bank.stat.gl/ARDLED4   

Anm. Pensionsalderen er hævet fra 65 år til 66 år pr. 1. januar 2017. Fra 2017 omfatter oversigten derfor registrerede ledige på 18-65 år. I tidligere år viser oversigten registrerede ledige på 18-64 år!

 

Den absolutte ledighed er størst i byerne. I 2018 var gennemsnitligt 1.283 personer ledige i byerne, mens 298 personer var ledige i bygderne. I forhold til 2017 er ledigheden i byerne faldet med 238 personer, mens bygdeledigheden er faldet med 39 personer.

 

Mens ledigheden umiddelbart er størst i byerne, er ledighedsprocenten, der viser ledigheden ift. arbejdsstyrken, til gengæld størst i bygderne. I 2018 var 9,0 pct. af arbejdsstyrken i bygderne således ramt af ledighed i løbet af en gennemsnitlig måned, mens blot 5,4 pct. af arbejdsstyrken i byerne var ramt af ledighed.

 

Samme situation gør sig gældende, når ledigheden opgøres på mænd og kvinder. Overordnet set rammes flere mænd end kvinder af ledighed i løbet af en måned. I 2018 var der gennemsnitlig 846 ledige mænd pr. måned mod 736 ledige kvinder. Da den samlede arbejdsstyrke til gengæld omfatter flere mænd end kvinder, havner ledighedsprocenten på et lavere niveau for mændene end for kvinderne. Således var 5,7 pct. af den mandlige arbejdsstyrke ledige i 2018, mens 5,9 pct. af den kvindelige arbejdsstyrke var ramt af ledighed i løbet af en måned i 2018.

 

Figur 1.1 Ledighedsprocent

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDLED4

Anm. Pensionsalderen er hævet fra 65 år til 66 år pr. 1. januar 2017. Fra 2017 omfatter figuren derfor registrerede ledige på 18-65 år. I tidligere år omfatter figuren registrerede ledige på 18-64 år!

 

Ledigheden er præget af relativt store sæsonudsving, jf. figur 1.1. Således er ledigheden højest i vinterhalvåret – toppende i 1. kvartal – og lavest i sommerhalvåret, typisk med et lavpunkt i 3. kvartal. Gennem de senere år er sæsonudsvingene blevet mindre end tidligere. Således var ledighedsprocenten i 3. kvartal 2016-2018 op til 4 procentpoint lavere end ledighedsprocenten i 1. kvartal samme år mod en forskel på knap 5 procentpoint i 2013 og 2014. For alle fire kvartaler i 2018 var ledigheden lavere end i samme kvartal året før.

 

Figur 1.2 Ledighedsprocent fordelt på køn

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDLED4

Anm. Pensionsalderen er hævet fra 65 år til 66 år pr. 1. januar 2017. Fra 2017 omfatter figuren derfor registrerede ledige på 18-65 år. I tidligere år omfatter figuren registrerede ledige på 18-64 år!

 

Sæsonudsvingene i ledigheden er større blandt mændene end blandt kvinderne, jf. figur 1.2. Forklaringen skal givetvis findes i, at mænd i højere grad end kvinder er beskæftiget indenfor de sæsonbetonede erhvervsbrancher, særligt fiskeriet, mens hovedparten – ca. 62 pct. – af de beskæftigede kvinder er ansat i den offentlige sektor, der karakteriseres ved et stabilt beskæftigelsesniveau henover året.

 

Figur 1.3 Ledighedsprocent   fordelt på distrikter 2018

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDLED4

 

Som det fremgår af figur 1.3 og oversigt 1.2 er der betydelige forskelle på ledighedsprocenten imellem distrikterne. I 2018 havde Ilulissat distrikt med 2,9 pct. atter den laveste ledighedsprocent efterfulgt af Uummannaq distrikt med 3,0 pct. I den anden ende ses Tasiilaq distrikt, hvor ledigheden udgjorde 21,1 pct. af arbejdsstyrken i 2018. Ledighedsprocenten i Tasiilaq er dog forbedret fra 25,0 pct. i 2017. I Aasiaat distrikt var ledighedsprocenten på 5,8 pct., hvilket var identisk med landsgennemsnittet. I Nuuk distrikt var ledigheden på 3,3 pct.

 

Oversigt 1.2 Ledighed og ledighedsprocent fordelt på distrikter

 

Ledighed

Ledighedsprocent

 

2014

2015

2016

2017

2018

2014

2015

2016

2017

2018

 

Personer

Pct.

Hele landet ....  

2.754

2.438

1.971

1.858

1.582

10,3

9,1

7,3

6,8

5,8

Nanortalik .....

121

115

95

124

118

16,4

15,5

12,7

16,8

16,6

Qaqortoq ......

152

152

141

146

128

10,1

10,0

9,3

9,6

8,5

Narsaq ........

133

115

95

93

82

16,4

15,2

13,2

12,6

11,1

Paamiut .......

113

100

98

91

68

15,9

14,7

14,1

13,6

10,4

Nuuk .........

729

563

492

418

318

8,0

6,1

5,3

4,3

3,3

Maniitsoq ......

141

117

90

91

107

9,4

7,5

5,7

5,8

6,6

Sisimiut .......

238

213

135

120

112

7,6

6,9

4,5

3,9

3,7

Kangaatsiaq ...

97

93

62

60

73

18,9

17,6

11,9

11,1

13,6

Aasiaat .......

151

118

78

90

84

10,5

8,3

5,6

6,4

5,8

Qasigiannguit ..

52

61

32

28

26

8,4

10,4

5,7

5,1

4,6

Ilulissat .......

186

174

105

82

68

8,1

7,6

4,4

3,5

2,9

Qeqertarsuaq ..

38

39

31

31

18

9,7

10,0

8,1

7,8

4,6

Uummannaq ...

91

81

57

41

33

8,5

7,4

5,1

3,7

3,0

Upernavik .....

167

120

76

66

37

14,2

10,2

6,5

5,7

3,2

Qaanaaq ......

84

70

55

39

28

24,6

21,7

18,0

12,9

9,2

Tasiilaq .......

221

281

305

318

266

19,2

23,3

24,6

25,0

21,1

Ittoqqortoormiit

39

27

25

21

15

22,7

15,9

15,2

13,3

10,2

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDLED3 og http://bank.stat.gl/ARDLED4

Anm. Pensionsalderen er hævet fra 65 år til 66 år pr. 1. januar 2017. Fra 2017 omfatter oversigten derfor registrerede ledige på 18-65 år. I tidligere år viser oversigten registrerede ledige på 18-64 år!

 

Indenfor samtlige aldersgrupper er ledighedsprocenten højest i bygderne og lavest i byerne, jf. figur 1.4. Størst forskel findes blandt de yngre aldersgrupper. Således er bygdernes unge under 25 år særligt hårdt ramt af ledighed.

 

Figur 1.4 Ledighedsprocent fordelt på alder og bosted 2018

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDLED4

 

Også mellem kønnene er der visse aldersbetingede forskelle i ledigheden. Således er ledighedsprocenten højere blandt kvinder under 30 år end blandt mænd i samme aldersgruppe, mens det forholder sig lige modsat blandt flere af de ældste aldersgrupper. Der er imidlertid ikke væsentlige forskelle i ledigheden kønnene imellem blandt de 35-39 årige.

 

Figur 1.5 Ledighedsprocent fordelt på alder og køn 2018

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDLED4

 

Hovedparten, eller ca. 84 pct. af de personer, som rammes af ledighed, har ingen uddannelse udover folkeskolen, jf. oversigt 1.3. Netop denne gruppe oplevede dog i perioden 2015-2018 det største fald i relativ ledighed blandt de overordnede uddannelses­grupper. Ledighedsprocenten blandt personer med folkeskole som højest fuldført uddannelse var 9,3 pct. i 2018.

Ledigheden indenfor alle andre overordnede uddannelsesgrupper lå under landsgennemsnittet på 5,8 pct. Særligt lav var ledigheden blandt de højest uddannede med en Videregående uddannelse, hvor ledigheden udgjorde blot 0,5 pct. af arbejdsstyrken i 2018.

 

Oversigt 1.3 Ledighed og ledighedsprocent fordelt på højest fuldført uddannelse

 

Ledighed

Ledighedsprocent

 

2014

2015

2016

2017

2018

2014

2015

2016

2017

2018

 

Personer

Pct.

Alle .................................

2.754

2.438

1.971

1.858

1.582

10,3

9,1

7,3

6,8

5,8

Folkeskole............................

2.303

2.047

1.682

1.567

1.331

15,5

13,9

11,6

11,0

9,3

Gymnasieuddannelse....................

37

40

30

32

27

3,3

3,4

2,4

2,3

1,9

Erhvervsuddannelse i alt.................

384

324

237

238

204

5,5

4,6

3,3

3,2

2,8

- Kunst og humaniora ...................

13

11

9

9

7

7,9

6,5

5,3

4,9

4,1

- Erhverv, administration og jura ............

70

55

43

38

34

4,4

3,4

2,6

2,2

2,0

- Ingeniørvidenskab, produktion og konstruktion

104

84

55

52

42

4,9

3,9

2,6

2,4

2,0

- Landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinær ....

28

22

16

22

16

12,2

9,2

6,3

8,4

6,3

- Sundhed og velfærd ...................

69

64

43

47

40

4,6

4,3

2,9

3,0

2,5

- Servicesektor .........................

99

88

71

69

65

7,8

6,7

5,1

4,8

4,6

- Øvrige ..............................

1

1

1

1

1

1,6

1,1

0,9

1,1

0,6

Almen og erhvervsefteruddannelse.........

4

3

2

2

3

2,2

1,7

1,1

0,9

1,0

Videregående uddannelse................

26

24

20

20

18

0,7

0,6

0,5

0,5

0,5

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDLED6 og http://bank.stat.gl/ARDLED7

Anm. Pensionsalderen er hævet fra 65 år til 66 år pr. 1. januar 2017. Fra 2017 omfatter oversigten derfor registrerede ledige på 18-65 år. I tidligere år viser oversigten registrerede ledige på 18-64 år!

 

Af oversigt 1.3 fremgår det endvidere, at der er visse forskelle i ledigheden indenfor de forskellige uddannelsessektorer blandt personer med en erhvervsuddannelse som højest fuldført uddannelse. Således var ledighedsprocenten blandt erhvervsuddannede indenfor Landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinær (eksempelvis fiskeriassistenter og vodbindere) på 6,3 pct. i 2018, samt 4,6 pct. indenforServicesektor (eksempelvis terminalmedarbejdere og kokke). Sammenlignes der med 2017, er ledighedsprocenten imidlertid faldet med 2,1 procentpoint for Landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinær, mens ledighedsprocenten er faldet med 0,2 procentpoint for Servicesektor.

 

Blandt erhvervsuddannede var den relative ledighed lavest indenfor sektoren Øvrige (eksempelvis IT-administratorer) med en ledighedsprocent på blot 0,6 pct. Også blandt erhvervsuddannede indenfor sektorerne Erhverv, admini­stration og jura (eksempelvis HK-assistenter og butiksuddannede) og Ingeniørvidenskab, produktion og konstruktion kan ledigheden karakteriseres som lav, idet 2,0 pct. af arbejdsstyrken med sådanne uddannelsesbaggrunde gennemsnitligt var i ledighed pr. måned i 2018.

 

I absolutte tal var ledigheden blandt erhvervsuddannede højest indenfor Servicesektor, hvor 65 personer gennemsnitligt var ledige pr. måned i 2018. Disse udgjorde knap en tredjedel af alle ledige med en erhvervs­uddannelse som højest fuldført uddannelse.

 

Af oversigt 1.4 fremgår det, at 5.246 personer var ramt af ledighed i mindst én måned i løbet af 2018. Det er mere end tre gange højere end den gennemsnitlige månedlige ledighed på 1.582 personer, jf. bl.a. oversigt 1.3. Det fremgår endvidere af oversigten, at 62,6 pct. af alle ledighedsberørte i 2018 kun var ledige i højest 3 måneder, mens 8,0 pct. af alle ledighedsberørte var registreret ledige i 10-12 måneder.

 

Oversigt 1.4 Ledighed fordelt på køn, bosted og måneder i ledighed 2018

 

 

Måneder i ledighed

 

 

 

Mindst én
måned

1-3
måneder

4-6
måneder

7-9
måneder

10-12
måneder

 

 

Alle bosteder

 

Alle  .......

5.246

3.284

1.069

474

419

 

Mænd ......

2.713

1.649

574

261

229

 

Kvinder .....

2.533

1.635

495

213

190

 

 

Byer

 

Alle  .......

4.247

2.647

874

391

335

 

Mænd ......

2.269

1.366

484

225

194

 

Kvinder .....

1.978

1.281

390

166

141

 

 

Bygder m.m.

 

Alle  .......

999

637

195

83

84

 

Mænd ......

444

283

90

36

35

 

Kvinder .....

555

354

105

47

49

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDLED5